BSV rejste sig og sejrede
Spillere fik sejr i hus efter to nederlag
22. sep 2013, kl. 10:20
Mere end 30 dage gammel
Begyndelsen på den nye håndboldsæson har ikke været lige let for spillerne fra Bjerringbro-Silkeborg.
Holdet har i to ud af de tre første kampe måtte se sig slået, men i går fik de vendt den dårlige stime.
Bjerringbro-Silkeborg slog TMS Ringsted på udebane med 36-30.
- Det lettede, og vi fik vist, at vi er et klart bedre hold. Jeg er fint tilfreds med kampen, og så kan man altid finde ting, vi kan forbedre os med. Vi fik sparet lidt på ressourcerne, for alle de, der fik chancen, gjorde det jo glimrende, siger træner Claus Uhrenholt til Midtjyllands Avis.
Med gårsdagens sejr ligger Bjerringbro-Silkeborg nu på en samlet 9. plads i herrernes håndboldliga.