BSV-playmaker på landsholdet

Anja Andersens fætter udtaget

Playmaker Chris Jørgensen, der er fætter til Anja Andersen, erstatter skadet Rasmus Lauge til dagens VM-test.

Håndboldspilleren Chris Jørgensen fra Bjerringbro-Silkeborg er blevet efterudtaget til landsholdets VM-testkamp mod Argentina, hvor der er kampstart i dag klokken 15 i Stadium Arena Fyn i Odense.

Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

Playmakeren, der er fætter til den tidligere stjernespiller Anja Andersen, afløser sin skadede BSV-holdkammeret Rasmus Lauge, som er ude med en overbelastning i albuen.

Chris Jørgensen har tidligere optrådt på det danske udviklingslandshold, men får i dagens kamp sin debut på A-landsholdet.

Danmark og Argentina mødtes også lørdag i Farum. Her vandt Danmark 29-23.

VM spilles i januar i Spanien.