BSV går på vinterferie med sikker udesejr over KIF
Bjerringbro-Silkeborg var i fuld kontrol hele kampen og sejrede komfortabelt ude mod KIF Kolding København
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) holder sig til i toppen af herrernes bedste håndboldrække, 888 Ligaen.
På sidste spilledag inden vinterpausen sejrede BSV med 34-28 ude over KIF Kolding København.
Læs også
Dermed kom holdet op på 22 point for 17 kampe på tredjepladsen, mens KIF bliver på 15 point og fastholder det yderste slutspilsmandat, ottendepladsen.
En ensidig affære
Det blev en ensidig affære, hvor BSV hele tiden var i kontrol og sikkert kørte sejren hjem.
Kampfakta
KIF Kolding: Bo Spellerberg 7, Olafur Gustafsson 7, Philip Stenmalm 6, Morten Bjørnshauge 3, Cyril Viudes 2, Jacob Hansen 1, Jens Peschardt 1, Nicolas Kristiansen 1.
BSV: Jacob Lassen 7, Nikolaj Markussen 7, Nikolaj Ø. Nielsen 6, Sebastian Skube 4, Johan Hansen 3, Stefan Hundstrup 3, Michael V. Knudsen 3, Lars Skaarup 1.
Udvisninger: KIF Kolding 2, BSV 5.
Tilskuere: 3.054.
Første halvleg kom til at forme sig på BSV's præmisser, og udeholdet var hele tiden et skridt foran på de fleste parametre, ikke mindst måltavlen.
Den tårnhøje skytte Nikolaj Markussen havde KIF svært ved at dæmme op for, og som så mange gange før var sloveneren Sebastian Skube godt spillende som playmaker.
Læs også
Stærk BSV-keeper
Derudover overstrålede BSV-keeper Søren Rasmussen sine kolleger i den anden ende, selv om han i første halvleg tabte samtlige seks dueller, når Bo Spellerberg kastede straffekast.
KIF's målmænd fik stort set ikke fat i noget som helst, og derfor kunne BSV hurtigt bringe sig foran med både fire og fem mål.
Hjemmeholdet trak hele fem BSV-udvisninger i første halvleg og holdt sig på den måde nogenlunde inde i kampen, men det kunne ikke ændre ved, at BSV gik til pause med en føring på 17-12.
Det hjalp ikke på KIF's chance, at holdet indledte anden halvleg med mere end fem minutter uden i scoring. I den periode bragte BSV sig foran 20-12, og så var kampen reelt afgjort.
Læs også
KIF kom bedre med i slutningen af kampen, men spænding om udfaldet kom der dog aldrig.
Hjemmeholdet måtte i kampens sidste del undvære Magnus Landin, der udgik med en skade. Fløjspilleren er udtaget til EM for Danmark, men skadens omfang er uvist.
Skjern vandt samtidig med 31-30 hjemme over Skanderborg og kan holde vinterferie på førstepladsen med 29 point. GOG ligger nummer to med 28 point.
Kampfakta
Skjern: Markus Olsson 6, Bjarke Christensen 6, Anders Eggert 4, Bjarte Myrhol 4, Kasper Søndergaard 4, Jesper Konradsson 3, René Rasmussen 2, Christoffer Cichosz 1, Jonathan Stenbäcken 1.
Skanderborg: Morten Balling 8, Kasper Irming 6, Frederik Ladefoged 5, Jonas Eichwald 3, Kristian Bonefeld 2, Morten Kirk Olesen 2, Martin Larsen 2, Nikolaj A. Nielsen 1, Andreas Væver 1.
Udvisninger: Skjern 1, Skanderborg 3.
Tilskuere: 2.902.
HC Midtjylland tabte hjemme med 17-27 til TTH Holstebro, mens Ribe-Esbjerg på hjemmebane slog Ribe-Esbjerg med 29-25.
Læs også
En gyser af en håndboldkamp udspillede sig i Tønder, hvor hjemmeholdet havde besøg af Århus Håndbold.
Tønder havde en komfortabel føring det meste af anden halvleg, men mod slutningen kom århusianerne tilbage. Alligevel lukkede og slukkede Tønder til slut og sikrede vigtige point i bunden. Kampen endte 35-31.
Kampfakta
TMT Tønder: Rune Schrøder 7, Emil Bergholt 5, Kristian Klitgaard 4, Martin Kærgaard Pedersen 4, Kristian Stoklund Larsen 4 (2), Niclas Thyssen 3, Rolf Ravn 2, Ulrik Nøddesbo Eggert 2, Oliver Eggert 1, Hans Martin Asmussen 1, Mads Thomsen 1, Lasse Hamann-Boeriths 1.
Århus: Nikolaj Læsø 6, Sigvaldi Gudjonsson 5, Sebastian Henneberg 4, Tobias Torpegaard Møller 4 (3), Torben Petersen 3, Omar Ingi Magnusson 3 (1), Robert Gunnarsson 2, Fredrik Sørensen 2, Anders Martinusen 2.
Udvisninger: TMT Tønder 4, Århus 2.
Tilskuere: 1.135.