BSV afsløret i snyd

Spillere ville købe sig til plads i slutspillet

Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg har forbrudt sig på reglerne for matchfixing og spil på egne kampe.

Det afslører BT.dk her til morgen.

Ifølge avisen har spillere fra Bjerringbro-Silkeborg forsøgt at købe sig til en plads i slutspillet i Herre Håndbold Ligaen.

Det aftalte spil skulle være sket i forbindelse med en kamp mellem Skanderborg og Sønderjyske.

Her fik Sønderjyske tilbudt 15.000 kroner af spillerne fra Bjerringbro-Silkeborg for til gengæld at gøre alt, hvad de kunne, for at sejre over Skanderborg. Penge, som Sønderjyske tog imod.

De 15.000 kroner kom fra Bjerringbro-Silkeborgs bødekasse.

- Nu har vi fået konstateret, at de to bødekasser har byttet nogle penge. Det er ikke verdens bedste idé. Man skal opføre sig ordentligt.

- Vi vil samle spillerne, når det er muligt og indskærpe over for dem, at sådan noget må man ikke gøre. Det kommer ikke til at ske fremadrettet i klubben, siger BSV-direktør Frank Lajer til Ritzau.

Sønderjyske vandt kampen over Skanderborg med 34-28.