Brystscreeninger i sundhedshus

Nyt sundhedshus overtager brystscreeninger og ammeklinik fra Randers Centralsygehus.

10.000 undersøgelser for brystkræft flytter til det kommende sundhedshus i den ny Randers Kommune, som overtager opgaven med de mange brystscreeninger fra Randers Centralsygehus.

Også jordemorkonsultationen og ammeklinikken flytter fra sygehus til sundhedshus som led i strukturreformen, hvor kommunerne bl.a. overtager det forebyggende sundhedsarbejde fra sygehusene.

Det er tanken, at sundhedshuset skal rumme både offentlige og private sundhedsydelser, så borgerne ikke har langt mellem de forskellige ydelser.

En gravid, der ved jordemorkonsultation får at vide, hun burde holde op med at ryge, skal f.eks. i det samme hus kunne finde et rygestopkursus, ligesom hun også i sundhedshuset skal kunne få fysioterapi.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15520">Randers får ny sygehusdirektør (4/10-06)</A></STRONG>