Bryrup laver musikvideo i protest mod skolelukning
Flere hundrede børn og voksne var mødt frem for at markere utilfredshed med ny skolestruktur
Der er mange måder at protestere på.
Men Bryrups borgere havde fundet deres helt egen, da de søndag samlede en stor del af byens indbyggere for at lave en musikvideo som protest mod en meget omdiskuteret ny skolestruktur i Silkeborg Kommune.
- De vil flytte vores børn og sende dem i bus til andre skoler. Og de vil lukke vores plejehjem. Det er vi ikke enige i. Det er små levende børn og ældre, der er tale om, siger Anne-Mette Bjørn Henriksen, der selv er mor til fem.
Forældre vil indsamle 6.000 underskrifter
I forsøget på at råbe politikerne op, sammensatte Bryrup en gruppe, der skulle komme med idéer til forskellige events, som kunne skabe opmærksomhed om byens protester.
En af de idéer var en musikvideo, og søndag strømmede unge som gamle så til Bryrup Skoles skolegård for at synge kor.
Se optagelsen af musikvideoen og interview i videoen ovenfor.