Brutalt røveri mod guldsmed: Har du set sådan en kasket

Østjyllands Politi efterlyser folk, der har kendskab til, hvor man kan købe en speciel ternet kasket, der blev brugt under et røveri

Foto: Østjyllands Politi

1 af 2

I forbindelse med et voldsomt røveri mod Øzkan Guld i Guldsmedgade i Aarhus den 10. oktober 2016 beder Østjyllands Politi om hjælp.

Det drejer sig om en meget speciel kasket, som en af gerningsmændene havde på under røveriet.

Kasketten har sort bundfarve og stiv skygge og er mønstret med hvide prikker/tern. Politiet vil gerne høre fra butikker, der kan have solgt en tilsvarende kasket.

Læs også Brutalt røveri mod guldsmed: Kender du disse mænd?

Det voldsomme røveri blev begået den 10. kotober klokken 10.13 af tre maskerede mænd med mørkt hår. Under røveriet blev butiksindehaveren under tumult skåret i ansigtet med en kniv. 

På butikkens overvågningsbilleder kan man se, at maskeringen gled ned af den ene røvers ansigt, hvilket har givet politiet nogle forholdsvis gode billeder af hans ansigt.

Udenfor butikken ventede en fjerde gerningsmand i en flugtbil. Flugtbilen - en sølvgrå Audi A6 - blev stjålet ved en forhandler i Vejle-området i begyndelsen af oktober. 

Læs også Rystet søn efter røveri: Håber de tosser får en høj straf

I samme døgn blev der stjålet en nummerplade - YX 33 828 - på Gøteborg Allé i Aarhus.

Flugtbilen - den sølvgrå Audi A6 Sedan - blev efter røveriet fundet på p-pladsen foran varmeværket på Skejbyvej i Aarhus N. Bilen var påsat de stjålne nummerplader YX 33 828. Den hvide Audi A6 blev senere fundet på Haremarksvej i Løsning ved Horsens. Samtidig blev der stjålet yderligere en bil fra forhandleren. En hvid Audi A4 Sedan.

Oplysninger gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Herunder kan du se videoen fra det grove røveri mod Øzkan Guld i Aarhus den 10 kotober.

01:15 Luk video