Brugte peberspray mod spritbilist

Politiet brugte peberspray for at pacificere en 37-årig mand, der gik amok, da han blev anholdt.

En 37-årig mand blev tidligt i morges anholdt for spritkørsel i Toldbodgade i Århus.

På politigården gik han amok og blev pacificeret med peberspray.

En patrulje standsede rutinemæssigt manden, da han kom kørende i sin bil. Han var fuld og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På politigården kradsede han en betjent i ansigtet og truede ifølge politiet 'alt og alle'.

Selv om manden gjorde voldsom modstand, blev der taget blodprøve til fastlæggelse af promillens størrelse.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14408">Brugte peberspray mod rockere (3/6-06)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14392">Debut for nyt politivåben (2/6-06)</A></STRONG>