Brugte peberspray mod rockere

En flok Hells Angels-rockere fik politiets nye peberspray at smage på et værtshus i Århus

En flok Hells Angels-rockere fik politiets nye peberspray at smage, da der natten til lørdag var optræk til ballade på et værtshus i Århus.

Omkring 12 mænd med tilknytning til rockerklubben sad med rygmærker på en bar i Skolegade og ville ikke følge politiets ordre om at lægge vesten.

På et tidspunkt forsøgte en af mændene ifølge politiet at slå ud efter betjentene med et askebæger. Det udløste det første pust med pebersprayen.

Da den værste ballademager var slæbt med ud på fortovet, slog de øvrige 'brødre' ring om betjentene og det fik patruljen til igen at dele ud af det ubehagelige peberpulver, så selskabet af sig selv gik i opløsning. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14392">Debut for nyt politivåben (2/6-06)</A></STRONG>