Brugte campingvogne hitter
Hos Østjysk Caravan i Stilling mærker man ikke noget til finanskrisen. Østjyderne køber stadigvæk campingvogne.
31. jul 2009, kl. 09:15
Mere end 30 dage gammel
Tonny Christiansen fra Østjysk Caravan er en glad mand. Han sælger campingvogne, og det går godt.
Finanskrisen betyder dog, at det især er de brugte campingvogne, som kunderne vil have.
- Det er sådan set fint for os. I en del år var bankerne meget rundhåndede med at låne penge ud, og så købte folk nyt. Og stort. Mange skiftede deres campingvogn ud, og det gav os et stort lager af brugte vogne. De vogne mærker vi større efterspørgsel efter nu, siger Tonny Christiansen til Århus Stiftstidende.
Danmark er det land i Europa, der har flest campingvogne pr. indbygger.