Bruger dagen på at spille kort
Stille valgdag på næstmindste valgsted
Det er ikke alle steder i Østjylland, at valgdagen er lige hektisk.
På den lille ø Alrø i Odder Kommune rimer valgdag på stilhed. Øen har Østjyllands næstmindste valgsted.
Her har kun 122 borgere mulighed for at stemme. Vagn Rindom har været valgformand på Alrø siden 1978, og igen i år kan han melde om et stille valg:
- Det går ligeså stille og roligt hele dagen. I dag bød jeg den første velkommen klokken ni, men nogle gange går der en halv time, inden den første kommer, siger Vagn Rindom, formand for valgstedet på Alrø.
Med kun 122 stemmeberettigede borgere, er der meget ventetid for de valgtilforordnede på Alrø:
- Dagen bruger vi meget på at spille kort. Vi spiller Whist og hygger os og får noget godt at spise, siger Henrik Berthelsen, som er valgsekretær
Se hele Odder Kommunes reportage fra Alrø her
I TV 2 | ØSTJYLLANDs udsendelse klokken 19.30 kan du også se mere til det lille valgsted.