Bruger 100 mio. på gadelamper
Randers investerer i klimavenlig gadebelysning
På et møde i aftes besluttede Randers Kommunes Miljø- og Teknikudvalg at investere knap 100 millioner kroner over de næste fire år på klimavenlig gadebelysning.
De nuværende lamper er op til 40 år gamle og langt fra tidssvarende i forhold til klimakravene, mener kommunen.
Frem mod år 2030 vil Randers Kommune reducere sit samlede CO2-forbrug med 336.000 tons i forhold til i dag. Med udskiftningen af gadelamperne når kommunen syv procent af målet.
- Når de nye lamper er sat op, vil vi hvert år reducere forbruget af el og dermed CO2-udledningen med det som svarer til 1000 husstandes årlige strømforbrug, fortæller formanden for udvalget, Kasper Fuhr Christensen (SF), i en pressemeddelelse.
Når den samlede udskiftning er gennemført, vil kommunen spare fem til seks millioner kroner årligt. Et beløb, som vil blive brugt til at afdrage på investeringen.
Randers Kommune forventer derfor, at omlægningen til klimarigtig gadebelysning i sidste ende i princippet være gratis.