- Brug jeres fornuft, politikere
Udvisningstruet familie bakkes op på Facebook
Pinligt og umenneskeligt!
Sådan lyder en af kommentarerne på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side, efter at vietnamesiske Yen Ngoc står til at skulle udvises af Danmark sammen med sin datter og kun 11 uger gamle søn.
- Sindssygt. Hvorfor er reglerne så forbistret stive, at der ikke er plads til lidt almindelig fornuft og medmenneskelighed?!, skriver Birte Fisker Kristiansen fra Trige.
Forsørger sig selv
Yen Ngoc skal udvises af landet, fordi hendes mand, Kenneth Iversen, var ude for en alvorlig arbejdsulykke, hvorefter han fulgte Aarhus Kommunes råd om at bruge sin revalidering til at videreuddanne sig.
I dag arbejder han som maskiningeniør og er i stand til at forsøge sig selv og sin familie. Alligevel skal Yen Ngoc, hendes datter samt parrets 11 uger gamle søn forlade Danmark, fordi Kenneth Iversen tidligere har modtaget revalidering.
- Jeg håber, den lille familie forbliver her og være trygge igen i deres vante omgivelser, skriver Andrea Hansen.