Brosten i hovedet på dørmand
27-årig mand er sigtet for kvalificeret vold
16. nov 2015, kl. 11:41
Mere end 30 dage gammel
En 27-årig mand fra Risskov kastede natten til søndag en brosten i hovedet på en dørmand ved spillestedet Fatter Eskild i Skolegade i Aarhus.
Årsagen til den voldelige adfærd skyldes formentlig, at den 27-årige dagen før var blevet nægtet adgang på Fatter Eskild, fordi han havde en provokerende adfærd mod en anden gæst, der stod i kø for at komme ind.
Dørmanden fik en flænge i panden som følge af slaget fra brostenen.
Østjyllands Politi fremstiller i dag den 27-årige mand ved retten i Aarhus, han er sigtet for kvalificeret vold.