Brosbøl nummer 1 i Skanderborg
Kirsten Brosbøl fik flere end 6.000 personlige stemmer
Socialdemokraten Kirsten Brosbøl var den klart mest populære kandidat blandt vælgerne i Skanderborgkredsen.
Den snart forhenværende miljøminister fik ved torsdagens folketingsvalg 6.115 personlige stemmer.
Det er mere end dobbelt så mange som Venstres lokale Skanderborg-kandidat, Kim Andersen.
Se: Find resultatet fra dit valgsted
Kim Andersen fik 2.649 personlige stemmer.
Dansk Folkepartis Mette Hjermind Dencker var med 2.067 personlige stemmer den tredje mest populære kandidat i Skanderborg.
Først når samtlige personlige stemmer overalt i Østjylland er talt op, står det fast, hvem der fremover rykker ind på Christiansborg - og hvem der ikke får en taburet i folketingssalen.
De personlige stemmetal i samtlige østjyske kredse forventes at være talt op kl. 19 fredag aften.
Top 5, Skanderborg:
1. Kirsten Brosbøl (S) - 6.115
2. Kim Andersen (V) - 2.649
3. Mette Hjermind Dencker - 2.067
4. Nicolai Wammen (S) - 1.692
5. Jakob Ellemann-Jensen (V) - 1.232