Bronzemedaljer synes tabt
Team Aarhus tabte ude mod Værløse, og dermed kan bronzemedaljerne i badmintonligaen være uden for rækkevidde.
19. mar 2008, kl. 07:48
Mere end 30 dage gammel
Badmintonspillerne fra Team Aarhus levede ikke op til egne målsætninger, da de mødte Værløse på udebane.
Nederlaget betyder, at de bronzemedaljer, der er blevet drømt om i Århus-klubben, nu synes at være tabt, skriver Århus Stiftstidende.
- Vi ydede ikke det optimale i dag. Generelt for holdkampen var det, at vi var i en uvant situation, fordi vi havde en fair chance for at vinde. Vi plejer at være undertippede, og det er altid nemmere at spille opad. Vi kunne ikke håndtere presset. Vi frøs, lød kommentaren fra sportschef i Team Aarhus, Morten Frost efter nederlaget.