Brøndby-fans er ankommet

Udebaneafsnittet er udsolgt, og nu er Brøndby IF's fans ankommet til Aarhus

01:21

1 af 2

AGF gør comeback i Superligaen søndag aften, når Brøndby klokken 18.00 gæster Ceres Park.

En stor mundfuld i første kamp og historisk set også en opgave for politiet, som skal kontrollere fansene.

- Vi gør, hvad vi plejer at gøre. Vi har ikke glemt, hvad vi gjorde sidst. De skal lige ned på et værtshus og så ud til stadion. Vi følger dem hele vejen og snakker med dem og byder dem velkommen, siger politikommissær Mikael Larsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Der bliver gjort noget hjemmearbejde, når der kommer en klub som Brøndby på besøg.

- Vi snakkede selvfølgelig også med Brøndby inden, de satte sig i toget, så vi har lavet nogle aftaler med dem inden. Vi vil jo gerne have, at alle har en god dag, siger Mikael Larsen, der samtidig indrømmer, at der er forskel på at fragte 1. divisionsfans rundt og så en klub af Brøndbys størrelse.

I videoen øverst i artiklen kan du se Brøndbys fans ankomme og høre lidt mere fra Mikael Larsen.