Brøndby sendte AC Horsens i nedrykningsspillet

Den sidste chance for at slutte i Top 6 forduftede i dag for AC Horsens. Brøndby tog tre point med sig hjem fra CASA Arena

Rudolph Austin står helt fri i feltet og header Brøndby IF i front med 1-0 mod AC Horsens.

Brøndbys Zsolt Kalmár og AC Horsens' Lasse Kryger i kamp om bolden Foto: Henning Bagger - Scanpix

Mikkel Jespersen jagtes af Brøndbys Teemu Pukki. Foto: Henning Bagger - Scanpix

Gæsternes Kamil Wilczek med et akrobatisk saksespark i kampen mellem AC Horsens og Brøndby. Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 4

Trods en 5-0-lussing i sidste runde mod FC København havde AC Horsens søndag eftermiddag stadig en teoretisk chance for at levere den ultimative overraskelse og blive en del af Superligaens Mesterskabsspil.

Men det krævede en hjemmesejr over rækkens klare nummer to, Brøndby, der som altid havde massiv opbakning med til CASA Arena. Som det også er vanen, så skabte de 1160 blågule fans en imponerende stemning, som hjemmeholdets tilskuere ikke helt kunne hamle op med.

Læs også Sorte tal i AC Horsens: Overskud på over 400.000 kroner

Ikke overraskende havde AC Horsens nok at gøre med at holde den defensive organisation i kampens start.

Når værterne fik bolden gjorde de, hvad de kunne for at trække tempoet ud af kampen med roligt opspil og ved ikke ligefrem at skynde sig, når dødboldsituationerne skulle eksekveres. 

Den defensive gameplan holdt dog kun vand i et kvarter.

Rudolph Austin stiger ubesværet til vejrs header Brøndby IF i front med 1-0 mod AC Horsens. Foto: Henning Bagger - Scanpix.

Mikkel Jespersen blev - lettere tilfældigt - dømt for hånd på bolden ude i højre side af Horsens-halvdelen. På frisparket sendte Brøndbys  ungarske lejesvend Zsolt Kalmár bolden ind i feltet, og der formåede Rudolph Austin at stå helt fri foran mål, og så kunne  han med lethed heade en føring i nettet.

Kun tre minutter senere var den gal igen.

Hany Mukhtar og Christian Nørgaard spillede bolden rundt på kanten af Horsens-feltet, og trods et par boldtab lykkedes det ikke hjemmeholdets bagkæde at få bolden sendt væk.

Læs også Sådan er den nye Superliga-struktur

Pludselig havnede den i stedet for fødderne af Christian Nørgaard, der med venstreskøjten kunne svinge bolden forbi Steve Clark.

Så kunne man ikke fortænke hjemmeholdet i at begynde at få bange anelser om en gentagelse af  sidste rundes afklapsning i Parken.

Horsens fik ikke mange muligheder for at komme tilbage i kampen i første halvleg. Og da Kjartan Finnbogasson endelig fik en af de få chancer efter godt en halv time, leverede den tidligere Horsens-målmand Frederik Rønnow en fornem redning.

01:39

VIDEO: Mikkel Jespersen blev dømt for hånd på bolden, og på det følgende frispark bragte Brøndby sig i front. Men frisparket skulle aldrig have været der, mener Horsens-backen. Hør et interview med ham her.

Luk video

Bubacarr Sanneh var tæt på at heade en reducering i nettet lige inden pausen, men fuldt fortjent kunne Brøndby gå til pause med en 2-0-føring.

Anden akt fulgte samme opskrift som første.

Mukhtar skabte ravage

Brøndby sad på spillet, og især Hany Mukhtar skabte ravage på hjemmeholdets banehalvdel. Kun to minutter inde i halvlegen fyrede tyskeren et skud afsted, der gik lige over mål.

Det var på dødboldene, AC Horsens skulle få sine chancer i opgøret. En kæmpe en af slagsen tilfaldt Kjartan Finnbogasson med tyve minutter igen, men et svagt hovedstød betød, at bolden gik lige forbi opstanderen. 

Læs også Horsens-back frustreret over manglende marginaler

Og så var det altså svært at vinde fodboldkampe - hvilket heller ikke lykkedes for De Gule denne søndag. De Blågule fra Vestegnen løb med sejren, og det betød at AC Horsens nu er sikre på, at skulle deltage i det nervepirrende nedrykningsspil, der begynder efter næste runde.

Inden da kan Bo Henriksens tropper dog hente tre vigtige point, når turen går til Esbjerg i den sidste runde på søndag i næste uge.

AC Horsens - Brøndby IF 0-2 (0-2)

0-1: Rudolph Austin (16. min.)
0-2: Christian Nørgaard (19. min.)

Tilskuere: 4.799