Broen, der ikke vil dø

Gammel jernbanebro får nyt liv

01:56

1 af 2

Arbejdet med at genetablere en gammel jernbanebro over Gudenåen er så småt ved at være færdigt.

Broen ved Vestbirk blev bygget i 1899, men kun 30 år senere blev gitterbroen nedlagt, fordi sporvidden på jernbanen mellem Silkeborg og Horsens skulle udvides.

Broen blev erstattet af en dæmning og dækket med jord. Sidste år besluttede Horsens Kommune så at grave broen fri og restaurere den. Samtidig skulle dæmningen fjernes, så Gudenåen igen kunne løbe frit under broen - akkurat som indtil for 85 år siden.

Se også: Hvad skal broen hedde?

- Den har vist sig simpelthen at være i rigtig god stand. Vi havde jo regnet med, at vi skulle udskifte en masse jern på den, da vi først lavede udbudsmateriale på den, men det har vist sig, at vi har udskiftet under 200 kg jern, siger projektleder Tony Bygballe.

Jernbanebroen bliver officielt indviet d. 13. december og åbnet for cyklister:

- Vi kalder den også: "Broen, der ikke vil dø" - den har haft tre perioder i sit liv, hvor den var dødsdømt, og nu klarede den det en gang mere, siger Tony Bygballe.

Se broen i videoen øverst på siden. Her kan du også høre Tony Bygballe fortælle mere om arbejdet med at restaurere den gamle jernbanebro.

Video: Palle Hansen