Brød ind i Bilka
Smed 54 mobiler på p-plads
8. aug 2013, kl. 08:19
Mere end 30 dage gammel
Onsdag aften kort før midnat lykkedes det ukendte gerningsmænd at bryde ind i Bilka på Agerøvej i Tilst ved at smadre en rude i Danske Bank, som ligger i den samme bygning.
Indbruddet skete kl. 23.53 og tyvene satte straks kursen mod radio/tv-afdelingen i Bilka, hvor de knuste flere montrer med smartphones af mærkerne Samsung, Sony og iPhone.
Politiet har endnu ikke overblik over, hvor mange mobiltelefoner, det lykkedes tyvene at stikke af med, men tyvene tabte eller efterlod hele 54 telefoner på parkeringspladsen udenfor, hvor de steg ind i deres bil.
Gerningsmændene var ifølge politiet kørende i en sort Porsche Cayenne firehjulstrækker.