Brock-Madsen sagde farvel

Nicolai Brock-Madsen tog søndag afsked med Randers FC

06:54

1 af 2

Da Nicolai Brock-Madsen i sidste weekend scorede i Randers FCs sejr på udebane mod OB, blev det angriberens sidste mål for kronjyderne i denne omgang.

Fredag skrev Nicolai Brock-Madsen under på en aftale med den engelske Championship-klub, Birmingham, hvor han de næste fire år er på kontrakt.

Søndag var angriberen på plads på AutoC Park Randers til opgøret mellem Randers FC og Viborg FF - men denne gang skulle han ikke spille.

Se: Officielt: Brock-Madsen solgt

Inden kampen blev fløjtet i gang, blev Nicolai Brock-Madsen hyldet af hjemmepublikummet for sine 108 førsteholdskampe for Randers FC.

Dermed var det også sidste gang i denne omgang, at Nicolai Brock-Madsen bevægede gennem spillertunnellen og ud på græstæppet på AutoC park Randers. En tur, han kommer til at savne.

- Ja, det gør jeg helt sikkert. Det er noget, jeg har gjort mange gange, og det er noget, som jeg har nyt. Det har været stort at spille på det her stadion og specielt for mig. Som tiårig begyndte jeg i klubben, først i Randers Freja, og som 17-årig fik jeg min første fuldtidsprofessionelle kontrakt i Randers FC, siger Nicolai Brock-Madsen.

I videoen øverst på siden kan du se Nicolai Brock-Madsen sige farvel til Randers FC, og du kan også se et længere interview med ham.

TV 2 | ØSTJYLLANDS debatprogram om fodbold, Fodbold med Horup, vender tilbage på tirsdag klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND, hvor der igen bliver stillet skarpt på de østjyske fodboldklubber.