Brian Steen afviser Grahn-interesse

Efter sit farvel til Randers FC torsdag skal Tobias Grahn ikke regne med, at han kan gøre comeback i AGF.

Tobias Grahn og Randers FC blev torsdag enige om at gå hver til sit. Men hvis den svenske offensivspiller har forhåbninger om et comeback hos lokalrivalerne fra AGF, kan han godt tro om igen.

Sportschef Brian Steen Nielsen afviser overfor onside.dk, at et samarbejde med Grahn kan blive aktuelt.

- Nej, det kan det ikke, siger sportschefen.

Han ærger sig desuden over, at svenskeren ikke har fået mere ud af sin karriere.

- Tobias Grahn er en af de spiller, det er mest synd for i forhold til spildt talent.

Grahn spillede i AGF fra 2004 til 2006.