Brian Pedersen stopper
Silkeborg IFs 28-årige midtbanespiller Brian Pedersen stopper sin fodboldkarriere på grund af en langvarig skade.
2. okt 2003, kl. 13:45
Mere end 30 dage gammel
Det oplyser fodboldklubben i dag. Årsagen er den knæskade, der har holdt Brian Pedersen fra banen i næsten et år.
- Jeg er ærgerlig over, at jeg må stoppe så tidligt. Jeg befinder mig jo i mine bedste fodboldalder. Men jeg må erkende, at min krop ikke rigtig har kunnet tåle belastningen fra topfodbold, siger Brian Pedersen.
Midtbanespilleren har spillet 117 kampe for Silkeborg, men har i lange perioder været skadet. Brian Pedersen begynder i stedet et nyt liv som bankelev i Jyske Bank.