Bredsdorff: Kampen havde for mange mål

Bjerringbro-Silkeborg har indtaget Boxer Herreligaens førsteplads, og det giver ifølge cheftræneren energi og motivatiom

01:05

1 af 2

Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg har fået en perfekt åbning på Boxer Herreligaen med tre sejre i træk. Med fredagens sejr over Århus Håndbold på 38-30, ligger BSV på førstepladsen med seks point efter seks spillerunder.

- Vi stræber efter at blive nummer et. Det er en god placering, der giver energi og motivation i dagligdagen, både for os på banen men også for alle dem omkring klubben sponsorer og det herlige publikum her i Jysk Arena. Så vi er parate til mere, siger cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen.

Landsholdsspiller Mads Christiansen blev med 13 scoringer topscorer på hjemmebanen i Silkeborg.

BSV vandt hjemme 38-30 over Århus

- Jeg synes, vi får leveret nogle fantastiske angrebsspil og nogle fantastiske mål undervejs. Kampen har for mange mål efter min smag, og dermed også sagt, at Århus laver for mange mål. Men cadeau til dem. Vi er glade for kampen, og vi er også glade for sejren, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

BSV er nu ubesejret på hjemmebane i næsten et år, sidst holdet måtte se sig slået i Jysk Arena var 4. oktober sidste år.

- Vi har vundet en 17-18 kampe i træk nu, og det giver selvfølgelig en masse tryghed til spillerne. Det her er blevet en rigtig, rigtig solid hjemmebane, siger cheftræneren.

Se interviewet med Peter Bredsdorff-Larsen i videoen øverst på siden.