Brandstifter skal mentalundersøges

39-årig mand fra Silkeborg varetægtsfængslet i 14 dage for at tænde ild til eks-kærestes lejlighed.

Den 39-årige erkendte i retten, at han havde hældt husholdningssprit ind gennem brevsprækken i sin eks-kærestes hus.

Derefter antændte han spritten med en lighter.

- Jeg ville bare tale med hende, men hun ville ikke lukke mig ind. Jeg kiggede først ind gennem brevsprækken, og jeg kunne se, at hun sad med et stort pokergrin. Derfor kammede det over, og jeg tændte spritten. Hun har fortalt politiet, at jeg har chikaneret hende i længere tid. Det har jeg ikke. Så sent som i lørdags var jeg til Regatta med hendes søn. Jeg forstår ikke hendes beskyldninger, forklarede den 39-årige i grundlovsforhøret, skriver Midtjyllands Avis.

Dommeren besluttede desuden, at manden nu skal gennemgå en mentalundersøgelse.