Brandmand omkommet

På vej til gårdbrand i Koed

01:30

1 af 2

En brandmand omkom søndag eftermiddag, da en brandbil væltede tæt på Kolind på Djursland. Ulykken skete kort efter klokken 14.

Brandbilen væltede ved Mårup, mens den var på vej til en gårdbrand i Koed. Efter ulykken lå brandbilen delvist inde i en skov.

Ved ulykken skred tankvognen ud og ned ad en skrænt, hvorefter den væltede rundt og landede på siden. To brandmænd blev fastklemt.

En 44-årig deltidsbrandmand, som var passager i brandbilen, omkom på stedet. Føreren af brandbilen - en 41-årig deltidsbrandmand - kom til skade og er nu under behandling på Aarhus Universitetshospital.

De pårørende er underrettet.

Se: Punktering måske dødsårsag

- Jeg kan fortælle, at brandbilen er en tankvogn. Men ellers har jeg ikke flere oplysninger i øjeblikket, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi fredag eftermiddag til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ifølge indsatslederen på stedet arbejder efterforskerne lige nu ud fra en teori om, at et punkteret dæk er skyld i ulykken.

Se mere i indslaget øverst på siden.