Brandmænd fortørnede over ny chef

Ny beredskabschef på Djursland har frisk dom for mandatsvig - men menige brandmænd må ikke være straffede.

- Beredskabschefer bør have en ren straffeattest, ligesom brandmændene skal have, når vi bliver ansat. Sådan siger Jimmy Krogh, tillidsmand for de frivillige brandmænd i Grenaa, til Randers Amtsavis.

Tillidsmandens udtalelse kommer efter ansættelsen af en beredskabschef for Djursland, der så sent som i januar fik landsrettens endelige dom for mandatsvig: Tre måneders betinget fængsel.

Også tillidsmanden for brandmændene i Allingåbro, Lars Juhl Larsen, undrer sig over ansættelsen

- Samtlige hos os er overraskede. Det er noget underligt noget, siger han til Randers Amtsavis.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.