Brandfrygt på Østervold

Beboerne i den bygning i det centrale Randers, der brændte i april, er bange. Der var ikke og kommer ikke en brandtrappe på ejendommen.

Den 24. april hærgede en voldsom brand Østervold 16 i det centrale Randers. Der er stadig synlige skade på bygningen, og frygten har sneget sig ind i beboernes bevidsthed.

En frygt, der bliver næret af, at der ikke er en brandtrappe på bygningen.

- Jeg har et reb og en klatresele liggende og jeg havde faktisk før branden tænkt over, hvor rebet skulle fastgøres, fortæller beboer Thomas Schmidt til Randers Amtsavis.

Sinding og Compagni, der står for administrationen af bygningen, afviser over for avisen, at der skal bygges en brandtrappe. Fordi bygningen er bygget i brandhæmmende materialer, og der er altangange, hvorfra beboerne kan reddes ned, er en brandtrappe ikke et lovkrav.