Brandfolk kunne ikke trænge ind

Ingen vidste, om beboerne var hjemme, da brandvæsenet i nat måtte opgive at trænge ind i et brændende hus.

Timerne var lange, da brandfolk fra Djursland i nat rykkede ud til en brand i nærheden af Ørsted.

Huset var nemlig så omspændt af flammer, at brandvæsenet ikke kunne rykke ind, og ingen vidste, om husets beboere var hjemme.

I flere timer vidste hverken brandvæsen eller politi, om husets ejere var omkommet i flammerne, og først tidligt på morgenen fik politiet via mobiltelefon kontakt med familien, der ikke var hjemme.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i MiddagsMagasinet klokken 12.