To brande ved produktionsskole: Tre grise har mistet livet

Natten til søndag er der opstået to brande. Den ene nær en produktionsskole, hvor tre grise har måtte lade livet

01:12

Beredskab og Sikkerhed i Randers er søndag formiddag ved at slukke to store brande tæt på hinanden.

Den ene er opstået i en ladebygning ved produktionsskolen på Brugsgårdvej i det sydøstlige Randers.

I øjeblikket er det halmen i bygningen, der brænder. Og man forsøger at grave halmen ud, for at branden kan slukkes. Det oplyser indsatssleder Niels Henrik Nielsen, indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed i Randers.

Branden har stået på siden nattetimerne. Alarmen gik ind 3:57 natten til søndag. Siden da er det lykkes beredskabet at forhindre, at branden har spredt sig til resten af bygningerne på stedet. Der er ifølge indsatsleder kontrol over branden søndag formiddag.

Læs også Dumt: Røvere truede sig til 3000 kroner på MobilePay

Der er en lille grisesti i den brændende lade. Her var der tre grise, der ikke overlevede branden. 

Halmballer i brand

Omkring 500 meter fra gårdbranden er der også en anden brand i gang søndag formiddag. Det er en række halmballer, der også har brændt siden i nat.

- Vi har kaldt beredskabsstyrelsen fra Herning herop, og de jævner ud og slukker efter, så der sker en kontrolleret afbrænding, siger Niels Henrik Nielsen.

Branden blev anmeldt godt tre kvarter efter branden ved Brusgaard. Indsatslederen er halmballerne ikke ejet af produktionsskolen.