Brandalarm: Bruuns Galleri evakueret

En brandalarm har fuldstændig tømt Bruuns Galleri for mennesker - men der er sandsynligvis tale om falsk alarm

Både Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen er til stede i Bruuns Galleri, hvor der er gået en brandalarm.

Det har betydet, at alle kunder og ansatte er blevet evakueret fra indkøbscentret midt i Aarhus.

Ifølge brandvæsnet skal der dog ikke slukkes noget - men der skal luftes lidt ud efter en mindre røgudvikling.

Opdateres.