Brand på skole i Ans
Røg kom fra skolens tag
26. nov 2012, kl. 18:16
Mere end 30 dage gammel
Der opstod mandag brand på Ans Skole nær Silkeborg. En tagdækker alarmerede politi og brandvæsen.
Branden er dog under kontrol mandag eftermiddag, og der er ingen børn på skolen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
- De har været ved at lægge tagpap på, og der er så set røg ud fra taget. De har forsøgt at slukke med en pulverslukker, men uden held, siger vagtchef Kjeld Nedergaard.
Ilden opstod i en udluftningskanal, men der er ikke sket skader på selve skolen.
- Det blev taget i opløbet, og brandfolkene tjekker nu for gløder i isoleringen. Men der er ingen, som får fri fra skole tirsdag, fortæller vagtchefen.
Skolen er i et plan og har 500 elever.