Brand på Mariager Varmeværk
80 tons halm gik op i flammer og skaderne løber op i flere millioner kroner.
80 tons halm gik op i flammer, da halmlageret på Mariager Varmeværk i nat brændte ned til grunden.
Kort før midnat fik politi og brandvæsen meldingen om branden, og brandfolk fra Mariager, Randers og Hobro var på stedet.
Vagthavende ved politiet i Hobro fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at hele halmlageret er brændt ned til grunden. Der skete kun materiel skade.
- De 950 husstande i Mariager by bliver ikke ramt af branden, da vi har en andet fyr, der kan levere varme til fjernvarmekunderne, fortæller Flemming Christensen, der er driftsleder på Mariager Fjernvarmeværk.
Halmen har kun en værdi af cirka 40.000 kroner, men maskiner og bygninger blev også flammernes bytte.
Et foreløbigt skøn siger, at værdier for mellem otte og 10 millioner kroner gik op i røg.