Brand: Lig identificeret
24-årig omkommet ved brand i Bazar Vest
28. apr 2012, kl. 16:40
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har nu fundet frem til identiteten af det lig, de for et par timer siden fandt på et toilet i den nedbrændte del af Bazar Vest.
Afdøde er 24-årige Tawfik Jarkas, der bor i lokalområdet. Hans pårørende er underrettet.
Den 24-årige var på arbejde på det bageri, hvor branden opstod, men det vides endnu ikke, hvad årsagen til branden er.
Yderligere tekniske undersøgelser skal afgøre, hvordan branden er opstået. Den afdøde vil hurtigst muligt blive obduceret, så den præcise dødsårsag kan afgøres.
Gerningsstedet er indtil videre afspærret.