Brand i lagerhal: Kortsluttet traktor satte ild til olivensmuld
Torsdag aften udbrød der brand i lagerhal på havnen i Grenaa
23. nov 2017, kl. 21:56
Mere end 30 dage gammel
Kort før klokken 20 torsdag aften udbrød der brand i en lagerhal på Kattegatkajen i Grenaa.
- Det er noget olivensmuld, der er antændt på ukendt vis. Man har mistanke til en kortslutning i en traktor, der har antændt det, oplyser Peter Hunniche ved Østjyllands Politi.
Vagtchefen fortæller, at lagerhallen er delvist nedbrændt, og at brandvæsenet i øjeblikket er i gang med efterslukning på havnen.
Læs også
Politiet er bekymret: 17-årige Holger forsvundet i en måned
Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved branden. Faktisk var området helt tomt, da brandvæsenet ankommer.
- Vi har en formodning om, at det først er sket, efter at medarbejderne er gået hjem derfra, siger Peter Hunniche.