Brand i industribygning er formentlig påsat
En mindre brand i en forladt industribygning i Aarhus efterforskes som påsat
Tirsdag sidst på formiddagen opstod der brand i en tom industribygning på Tranekærvej i Risskov i Aarhus.
Anmeldelsen om branden tikkede ind hos Østjyllands Politi klokken 11.48.
- Det var en mindre brand, der var opstået inde i en hal i den tomme bygning. Brandfolkene fik hurtigt styr på branden, og den er helt slukket nu, siger kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi.
Læs også
Billedet øverst i artiklen er taget af Local Eyes. Du kan se mere fra dem her.
Han fortæller, at politiet tror, at branden er påsat.
- De fund vi har gjort på stedet gør, at vi efterforsker branden som påsat.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, og der er ryddet helt op stedet. Nu skal Østjyllands Politi så forsøge at samle brikkerne for at finde frem til en mulig gerningsmand.