Brand i frituregryde

Forsøgte at slukke branden med en pulverslukker

Foto: Colourbox

Brandvæsenet måtte mandag ved 19-tiden rykke ud til brand i en etageejendom på Søndre Ringgade i Aarhus C.

Lejlighedens beboer og en gæst var ved at lave mad, da der gik ild i olien i en frituregryde.

- De forsøgte selv at slukke ilden med en pulverslukker, men det lykkedes ikke helt. Så de ringede 112, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Brandvæsen og politi ankom til stedet og fik hurtigt kontrol over ilden.

Der er sket sodskade i lejlighedens køkken, men ellers slap de to hjemmekokke og resten af lejligheden for skader.