Brand i 6.000 bigballer

Halm ventes at brænde i dagevis

Branden i halmballerne har hele natten kunnet ses i kilometers afstand. Her fanget et mobilfoto fra en seer. Foto: Povl Erik Larsen

Mellem 6.000 og 7.000 bigballer er i brand ved en gård i Fløjstrup sydøst for Randers. Det skriver Randers Amtsavis.

Branden brød ud kort efter midnat natten til fredag og det brænder fredag morgen fortsat i to lader på gården.

Brandvæsenet har vurderet, at alt man kan gøre er at lade halmballerne brænde ud under kontrollerede forhold. Det ventes at branden kan være flere dage om at blive slukket.

Ved tre-tiden var der så meget kontrol over branden at politiet valgte at forlade stedet, skriver avisen. Men det brænder her til morgen fortsat kraftigt og branden kan ses i miles omkreds oplyser et vidne til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Branden skulle ikke have skabt fare for mennesker eller dyr.