Brand årsag til strømsvigt
En del af Djursland var natten til fredag uden strøm på grund af en brand i en transformerstation.
23. sep 2005, kl. 13:20
Mere end 30 dage gammel
300 husstande i Rodskov, Eskerød og Gl. Løgten Strand var natten til fredag uden strøm i to timer.
Strømsvigtet skyldtes en brand i en nærtliggende transformerstation.
Elselskabet NRGi har indtil videre løst problemet ved at indsætte en nødgenerator. Den skal levere strøm til området, indtil transformerstationen er repareret.
Det er stadig uvist, præcist hvad der udløste branden.