Brand: Arbejder for at finde årsag

Der arbejdes stadig på højtryk i Randers dagens efter Hotel Randers stod i flammer

00:41

1 af 2

Både brandvæsen, skadesservice, hjemmeværnet og senere også politiet er i dag, fredag, på arbejde i Randers.

Det er dagen efter, Hotel Randers stod i flammer, men årsagen til branden er endnu ukendt.

Branden opstod i en mellemgang på 2. sal og spredte sig til 3. sal og tagkonstruktionen via udvendig elevatortårn. Tagkonstruktionen er udbrændt og 2. og 3. sal er kraftigt røg- og vandskadet, oplyser Østjyllands Politi.

Se billeder fra branden

- Vi er her til morgen stadig i gang med efterslukningen, og det kommet til at tage noget tid. Skadesservice er her også for at se, hvad de kan redde, siger indsatsleder Per Allan Nielsen fra Randers Brandvæsen.

Indsatslederen regner med, at efterslukningen kommer til at vare resten af dagen, og gaderne Sct. Mortens Gade, Brødregade og Torvegade vil derfor være spærret af det meste af fredagen.

- Det er fordi, man ikke rigtig kan komme forbi. Vi fylder en del med vores køretøjer, siger Per Allan Nielsen.

Se også: Hotelboss: Mit værste mareridt

Den ene fløj af Hotellet, der går langs med Sct. Mortensgade er kraftigt beskadiget, og brandvæsnet er med kraner i gang med at fjerne tagkonstruktionen.

Resten af hotellet er røgskadet, men brandvæsnet kalder det en minimal skade sammenlignet, med den fløj der er brændt.

Politiet vil i løbet af fredagen gå i gang med efterforskningen af selve brandårsagen.