Bragede ind i bus og stak af
En 29-årig mand er sigtet for spirituskørsel efter at have påkørt en bus
Lidt efter klokken 23 fredag aften kom en 29-årig mandlig bilist galt afsted i sin sorte Citroen Xsara. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
I krydset mellem Busgaden og Østergade kørte han over for rødt, og det var tæt på at gå helt galt.
Se: Ups: Beruset og uden kørekort
Her påkørte den 29-årige nemlig en bybus i krydset. Han var dog ikke kommet noget til, og det udnyttede han til at forsøge at tage flugten i sin bil.
Det nyttede dog ikke noget, da politiet med hjælp fra flere vidner kunne finde bilen på Fredenstorvet. Herefter blev også den 29-årige fundet, og han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Se: Fulderik ville køre fra politiet
Han er sigtet for spirituskørsel, men er ikke kommet noget til i forbindelse med uheldet.