Bragede ind i 76-årig bilist

Biler smadret i trafikuheld

Uheldet skete i krydset Viborgvej/Åby Ringvej i det vestlige Aarhus. Foto: Google Maps

Der skete stor materiel skade, da to biler onsdag stødte sammen i det vestlige Aarhus. Til alt held kom ingen af de to bilister alvorligt til skade.

Uheldet skete i krydset Viborgvej/Åby Ringvej, hvor en 29-årig mandlig bilist tilsyneladende overså en bil, der holdt stille, inden den skulle svinge til venstre.

Den 29-årige kom kørende ad Viborgvej med retning mod vest. Bag rattet i den anden bil befandt der sig en 76-årig mand.

- Flere ambulancer blev tilkaldt, men ingen af bilisterne kom alvorligt til skade, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.