Brabrand ligner en oprykker
Brabrand knuste torsdag aften Esjergs reserver med hele 4-0. Dermed ligner holdet fra det vestlige Århus en oprykker.
Torsdag aften kunne Brabrand med en hjælpende fod fra AGF's andethold spille sig meget, meget tæt op oprykning fra 2. division vest til 1. division.
AGF's andethold tabte dog til FC Fyn, men Brabrand var helt suveræne i kampen mod Esbjergs andethold. Casper Schou scorede til 1-0 lige før pausen. Og så scorede Brabrand tre mål på syv minutter fra det 78. minut til det 85. minut. Slutfløjt og 4-0.
Nu er der to kampe tilbage, og Brabrand er på andenpladsen, der giver oprykning, to point foran FC Fyn. Så det bliver to spændende sidste kampe i sæsonen 2007/2008.
Mindre sjovt er det for Aarhus Fremad i 1.division, der torsdag aften tabte på hjemmebane med 1-3 til AB. Aarhus Fremad ligner efter det resultat en nedrykker.