Brabrand klarer den efter gyser
Brabrand bliver i fodboldens 2. division efter sejr i sidste sekund
Der var drama for alle pengene, da Brabrand lørdag skulle forsøge at blive i 2. division vest.
Mange hold var i akut nedrykningsfare inden sidste spillerunde, og et af dem var Brabrand.
Et nederlag på udebane mod Ringkøbing havde set holdet ned i Danmarksserien, og der var nerver på langt hen ad vejen.
Uret fik nemlig lov til at passere de 90 minutter, uden at der var nogen af holdene, der fik scoret. Ringkøbing kæmpede selv for livet i 2. division og skulle bruge en sejr. Det gav en intens slutfase.
I det 96. minut faldt kampens enlige scoring. Det var Brabrands Lukas Enevoldsen, der fik bolden i mål, og Brabrand kan nu glæde sig over endnu en sæson i 2. division, mens Ringkøbing må en tur ned i Danmarksserien.
Odder tabte i sidste spillerunde, men havde allerede sikret overlevelsen i forrige spillerunde.