Boy skal have en overhaling

Faderen til det fem meter høje vartegn på kunstmuseet ARoS i Århus finpudser mandag den store dreng.

Han er fem meter høj og vejer 500 kilo. Og så er han endda kun en dreng.

Til april er det fem år siden, gigant-drengen Boy rykkede ind på det århusianske kunstmuseum ARoS. Siden da har han været museets ansigt udadtil.

Men selv en dreng lavet af glasfiber er ikke udødelig. I dag, mandag, kommer Boys far, kunstneren Ron Mueck, forbi ARoS, hvor han skal finpudse den store dreng.

Men hvor let er det lige at finpudse en dreng, der er fem meter høj? Få svaret i mandagens nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.