Boy bliver levende
Hvad sker det på ARoS efter mørkets frembrud?
Gigant-skulpturen Boy skabt af den australske kunstner Ron Mueck blevet et ikon for det aarhusianske kunstmuseum ARoS.
Men hvad nu hvis Boy ikke var et kunstværk, men et menneske af kød og blod?
Det tankeeksperiment er kernen i en ny aarhusiansk kortfilm, der handler om, hvad der sker på ARoS efter lukketid.
Kortfilmen - der bærer titlen "Boy" - er skrevet og instrueret af Iben Ravn. Filmen har fået støtte fra Filmby Aarhus.
- Vi støtter dette projekt, fordi vi har en helt klar vision om at støtte talentmassen i Jylland. En anden grund til vi valgte at støtte netop denne film, er, at den har en klar forankring i Aarhus. Vi vil gerne understøtte og være med til at udvikle det kreative samarbejde med andre kultur- og uddannelsesinstitutioner i regionen, siger chef for Filmby Aarhus Carsten Holst i en pressemeddelelse.
"Boy" har premiere på søndag og vises i første omgang for særligt indbudte gæster på ARoS. Derefter bliver den lagt på nettet på bl.a. aros.dk.
Se kortfilmen "Boy" herunder: