Bøssemager: Ville bygge om på egne våben
En af de få danske bøssemagere findes i Harlev
Der er meget få bøssemagere tilbage i Danmark, faktisk er der kun 10-12 stykker. En af de få bor i Harlev, og han hedder Anders Hatting.
- Det er jo at reparere haglvåben, rifler, pistoler og revolvere, lave præcisionsvåben. Bygge folks drømme, siger Anders Hatting.
For Anders Hatting startede det som en interesse. Siden da har det udviklet sig til at være meget mere.
- Det er en interesse en hobby, der lige så stille gik galt. Det startede med, at jeg skød lidt pistolskydning og ville bygge lidt om på mine egne våben. Så tog det bare overhånd. Jeg fik søgt de tilladelser, der skulle til, og så er jeg så endt med at være selvstændig, siger Anders Hatting
Unge designere håber at blive opdaget
Kigger fremad
Selvom Anders Hatting bygger våben, er der dog en ting, han endnu ikke laver. Det er låsestole, men det ligger dog heller ikke lige i kortene. I stedet har han søsat et andet projekt.
- Selvfølgelig kigger man lidt på tingene, der er jo så meget af det her grønne økologi. Jeg er da gået i gang med en ting og har startet et firma mere faktisk, som laver projektiler, som er blyfri, siger Anders Hatting.
Du kan se klippet med Anders Hatting øverst i artiklen. Du kan se hele udsendelsen 'Livet + det løse' torsdag klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND - du kan også se udsendelsen her