Bornholmsk færge til Samsø

Samsø Kommune vil lade Bornholmstrafikken overtage sejladsen på Sælvig-Hou ruten.

Fra 1. oktober 2008 vil Bornholmstrafikken besejle færgeruten Sælvig-Hou for Samsø Kommune, skriver Samsø Posten.

Efter et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen tirsdag oplyser borgmester Carsten Bruun til den lokale avis, at Bornholmstrafikken vil stile efter afgange kl 6, 8, 10, 12, 14, 16 og 20 i vintermånederne. I de fire sommermåneder suppleres med afgangen kl 18. Alle tider er fra Samsø.

Ifølge Århus Stiftstidende vil sejltiden blive forkortet fra de nuværende fem kverter til 50 minutter.

Endnu mangler dog de sidste forhandlinger og underskrivelse af kontrakten mellem kommune og rederi, skriver Stiftstidende.

Samsø-Linien har fortsat mulighed for at beholde ruten mellem Samsø og Sjælland.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.