Børnepornosag for retten
26-årig århusianer for retten i en af de største sager om børnepornografi herhjemme.
5. okt 2010, kl. 08:02
Mere end 30 dage gammel
Næsten halvanden million billeder med børneporno, hvor de 4000 af billederne viser grove sexovergreb mod babyer og små børn samt knap 10.000 film med børneporno, er hvad politiet har fundet på mandens computer.
Manden er, udover besiddelse af børneporno, også tiltalt for at have distribueret billeder og film til andre, skriver P4 Østjylland.
Den 26-årige århusianer har tilstået, og kan straffes med bøde eller op til 2 års fængsel - i særlig grove tilfælde kan straffen sættes op til 6 års fængsel.
Retssagen begynder i dag klokken 13.