Børnene i Ry er bare bedst
Ry Kommunes skolevæsen kåret som landets næst-bedste og eleverne som nogle af de dygtigste.
Målt på 9. klasses elevernes karakterer har Ry Kommune det næste-bedste skolevæsen i Danmark, og især er Mølleskolen en af landets bedste folkeskoler.
Det har borgmester Jonna Grønver og formanden for Børn- og Skoleudvalget, Magna Søndergaard, i dag fejret med et besøg på kommunens skoler, medbringende gaver til elevrådene i form af checks på hver 2500 kr.
Glæden skyldes en opgørelse over karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, udfærdiget af Center for analytisk journalistik. Den viser, at Mølleskolen med et karakter-gennemsnit på 8,79 er den højst placerede folkeskole i Århus Amt, og den femte-bedste på landsplan.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.